«

»

sep 17 2017

Print denne Indlæg

Kjeld Hansens 40 års jubilæum

Kjeld Hansen medlem af Brovst speedway Club har kørt speedway i 40 år og har i alle årene været aktiv medlem i BSC.

Dette fejres den 23. september 2017, hvor Kjeld Hansen holder en reception fra kl. 11.30-13.00.

Så kom og hils på Kjeld denne dag. Kjeld og oldboysholdet kører samme dag sidste oldboysmatch og de ligger til en guldmedalje. Vores 1. div. kører også samme dag, så der er virkelig en god mulighed for, at fejre Kjeld og se noget godt speedwayræs på Brovst speedway arena.

1.div 500 cc starter kl. 11 og oldboys 500 cc starter kl. 14 den 23.9.2017.

Kjeld startede på 50 cc i 1973 i Hanherred Motor Klub (nu BSC) og har kørt der hele tiden bortset fra år 1976, hvor han kørte 50 cc i Frederikshavn Mortor Sport. Kjeld rykkede op på 500 cc i 1978, og var fast mand på ungdomslandsholdet i 1981 og 1982. Han var på superligaholdet i Brovst, da Brovst vandt DM i 1990. Kjeld blev formand i BSC i 1997, i øvrigt det år BSC vendte tilbage til superligaen og hvor det i 1998 blev til guld. I 1999  sølv og i 2000 igen guld. Kjeld stoppede som formand i 2002, og har kørt oldboys lige siden. Her er det blevet til guld, sølv og bronze og en 2. plads til oldboys i 2016.

 

Permanent link til denne artikel: http://www.brovst-speedway-club.dk/kjeld-hansens-40-aars-jubilaeum/

Til Toppen